Lavt selvværd er nærmest en folkesygdom. Vi er så hårde ved os selv, vi sammenligner os konstant med andre, og det er som om at alt skal være perfekt. Er det ikke det, kan det næsten være lige meget og det vi trods alt har opnået har ingen værdi. Jeg er ikke i tvivl om, at de sociale medier har gjort denne tilstand værre, men i stedet for at snakke om dem, vil jeg hellere kigge lidt indad. Der er ingen, der fødes med et lavt selvværd, men op igennem opvæksten, kan man opleve forskellige knæk.

Mistro er en følelse, som kan opstå, hvis man gentagne gange er blevet svigtet og tilliden til andre mennesker er blevet brudt. Mistro er derfor en velbegrundet følelse, som berettiget prøver at beskytte os mod endnu en skuffelse og smerte. Skal vi så lytte til den lille stemme, der måske gør os skeptiske overfor andre, eller skal vi blive ved med at lave tvivlen komme folk tilgode? Kan vi blive for kyniske, eller kan vi også passe for godt på os selv? Jeg tror, det bliver for trist, h

De fleste ved, at selvværd og selvtillid ikke er helt det samme, men er det måske to sider af samme sag? Selvtilliden handler om vores handlinger, det vi gør og kan. Selvværdet handler om, hvem vi er, bare som den vi er. Men jeg oplever ofte, at en høj selvtillid på sigt kan komme til at smitte positivt af på et lavt selvværd, og dermed være med til at højne det. Et godt selvværd hænger sammen med at være afklaret omkring dine værdier. Hvad er vigtigt for dig i dit liv, og er du tro mod